Allerød Kommune har i gangsat arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan. Som et led i kommuneaftalen mellem regeringen og kommunernes landsforening skal alle kommuner inden udgangen af 2013 havde udarbejdet en klimatilpasningsplan.
Den plan, der udarbejdes skal indeholde en kortlægning af, hvor der er størst sandynlighed for oversvømmelser og kombineret med en kortlægning af hvilke værdier, der oversvømmes, resulterer det i et risikokort for hele kommunen, hvoraf det fremgår, hvor konsekvenserne af oversvømmelse er størst. Som et led i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen skal der udarbejdes oversvømmelseskort for hele kommunen. Denne aktivitet er Forsyningen Allerød Rudersdal A/S i gang med at gennemføre.
Med udgangspunkt i risikokortlægningen opstilles en handleplan for klimatilpasningen og denne kan give anledning til, at der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.