Forsvaret ejer en del arealer omkring Høvelte og Sandholm, hvor de også ejer og driver kloakanlægget på grundene. Af de knap 86 ha kloakeret opland er ca. 54 ha kloakeret med fælleskloak.
Spildevand fra Forsvarets arealer ledes til Sjælsmark Renseanlæg, undtaget er området ved Brødeskov Kaserne, hvor fra størstedelen af spildevandet behandles i Lillerød og en lille del sendes til Hillerød.
Disse områder er privat fælleskloakeret og derfor ikke forsyningsselskabets ansvar. På det fælleskloakerede område findes i alt 4 overløb for opspædet spildevand.
Der er igennem de senere år sket en række tiltag på forsvarets områder og bl.a. er der lavet faskiner til at håndtere en del af plads- og tagvandet.
Der er tre steder, hvor spildevand fra forsvarets arealer tilkobles det offentlige system. Som en indsats i planperioden vil Allerød Kommune gå i dialog med forsvaret omkring dette med henblik på at nedbringe denne vandmængde og dermed reducere den hydrauliske belastning på Sjælsmark Renseanlæg.