Spildevandsbekendtgørelsen

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007) anvendes på forsyningsselskabets og på private spildevandsanlæg.

Spildevandsbekendtgørelsen beskriver, sammen med §32 i Miljøbeskyttelsesloven, hvad en spildevandsplan skal indeholde samt procedurerne for vedtagelse af en spildevandsplan.

Endvidere beskriver Spildevandsbekendtgørelsen de administrative regler for behandling af sager vedrørende håndtering og afledning af alle typer spildevand, herunder regnvand, samt reglerne knyttet til kloakering, egen rensning, samletanke og tømningsordninger mv.